loader image
Eremitageløbet

Start og mål

Starten går den 6. oktober 2024 kl. 11.00. Løbet afholdes i Dyrehaven nord for København. Start og målområdet ligger i Dyrehaven, ca. 900 m fra Ved Fortunen 33, 2800 Lyngby. Målområdet ligger Ved Fortunen, men inde i Dyrehaven op til Fortunporten.

Eremitageløbet start og mål kort

Startprocedure

Starten er 400 meter fra målstregen, og alle løbere fordeler sig fra startstregen og op til mål. Her stiller man sig ved banneret med sin forventede sluttid, f.eks. 1:05:00-1:09:59. På den måde vil man løbe med andre, som løber samme tempo, og dermed undgår vi mest muligt startkaos.

Vi beder dig om at være realistisk med din tid, så der bliver bedst muligt flow i feltet.

Starten tager 20-25 min. fra de forreste er løbet afsted, til de bagerste passerer startstregen og deres tidstagning aktiveres.

Hold til højre så eventuelle hurtigere løbere kan passere.

Mål

Når du har passeret målstregen, beder vi dig om at fortsætte videre frem, da der kommer mange løbere i mål. Du fortsætter ind i forplejningsområdet, hvor du vil blive givet frugt og vand. Derefter kan du ikke komme tilbage til målstregen, men kan stille dig sammen med publikum, hvis du vil heppe på venner eller familie.