loader image
Eremitageløbet

Løbsinfo – Eremitageløbet d. 9. okt. 2022

Hvis du skal løbe Eremitageløbet, så er der her noget vigtige informationer om løbet:

Adressen: Ved Fortunen 33, 2800 Kongens Lyngby 


Program:

  • Kl. 08.00-10.15: Afhentning af startnumre ved teltet overfor Ved Fortunen 33, 2800 Kongens Lyngby. Husk at komme i god tid, da der bliver kø!
  • Kl. 10.25: Fotografering af jubilarer: 25, 30, 35, 40, 45 eller 50-års jubilarer – til højre for startstregen og 100 m frem
  • Kl. 10.40: Fælles velkomst
  • Kl. 11:00: Startskuddet ved årets Eremitageløb lyder
  • Kl. 12.45: Præmieoverrækkelse 
  • Kl. 11.45 – 15.30 jubilæums cafe – gratis lagkage og kaffe til jubilarer 10, 15, 20, 25, 30, 35, 40, 45 & 50 år

Sådan kommer du til Eremitageløbet

Vi anbefaler, at du tager S-tog, bus eller cyklen, hvis dette er muligt. 

Bil og parkering

Af trafiksikkerhedsmæssige hensyn vil der være Politi, Hjemmeværn og omlagt trafik omkring Dyrehaven både før og efter løbet. 

På motorvejene er der afmærkninger af frakørslerne og frem til parkeringsområderne til DTU, hvor der er p-pladser. Deltagere, der kommer til løbet ad Motorring 3 fra syd, anbefales at benytte afkørsel 18 og køre mod Birkerød til afkørslen ved Sorgenfri og derefter følge skilteanvisningen til DTU’s parkeringspladser. Der er p-kontrol på DTU, så husk kun parkering i parkeringsbåse.

OBS: Anker Engelunds Vej er spærret for trafik

SE KORT OVER PARKERING HOS DTU


Der vil være p-kontrol på vejene omkring Dyrehaven under Eremitageløbet. Husk derfor at overholde skiltningen og færdselsloven, når du parkerer, herunder ingen parkering på cykelstierne! Tag hensyn til beboerne hvis du parkerer på vejene omkring Dyrehaven. 

Vi anbefaler, at I benytter følgende parkeringspladser (Se kort forneden):

  • Dyrehavsbakkens parkeringsplads (betalingsafgift)
  • Galopbanens parkeringsplads 
  • DTU: Tilgængelige p-pladser med indkørsel fra Lundtoftegårdsvej til Akademivej og Nordvej
  • (Fortunport) P-arealerne ved Hotel Fortunen og Fortunpladsen er reserveret til afvikling af arrangementet og kan derfor ikke benyttes. Ermelundsvej afspærres tidligt søndag morgen, og der er indkørsel forbudt. 

Vi beder alle være opmærksomme på, at der er 900 m til start fra Hotel Fortunen. Kom derfor i god tid. 

Afhentning af startnummer

D. 6., 7. og 8. oktober i Lyngby
Kaiser Sport & Ortopædi i Lyngby / Klampenborgvej 237, 2800 Kongens Lyngby

Torsdag: 12-18
Fredag: 10-18
Lørdag: 10-16

Løbsnummer kan alternativt hentes fra kl 08:00 til 10:15 søndag den 9. oktober ved info-teltet ved Fortunporten / Ved Fortunen 33, 2800 Kongens Lyngby .

Efter løbet og frem til kl. 14 vil det være muligt at bytte ubrugte t-shirts til en anden størrelse i teltet med nummeruddeling, såfremt vi har nogen i overskud.

Startprocedure

Du stiller dig ved banneret med din forventede sluttid, f.eks. 1:05:00-1:09:59. På den måde vil du løbe med andre, som løber dit tempo, og dermed undgår vi mest muligt kaos. Vi beder dig om at være realistisk med din tid, så der bliver bedst muligt flow i feltet. Hold til højre så eventuelle hurtigere løbere kan passere.

Tidtagning

Ultimate Sport Service står for tidstagningen til Eremitageløbet. På bagsiden af dit startnummer sidder en lille chip, som registeres, når du passerer startstregen, og igen når du passerer målstregen. Samtidig registeres der en mellemtid ved 5 km, 10 km og 12,9 km. 
Husk, at du passerer startstregen igen på vej til mål, men du skal fortsætte yderligt 400 m på den sidste bakkespurt. 

Du kan tjekke dit resultat her.

Ruten

Løbet er 13,3 km langt, og du kan få et overblik over ruten her. På ruten er der tydelig markering ved hver kilometer med beachflags.

Nåle SKAL hentes efter løbet i samme telt som nummeruddeling

Jubilæumsnål og tidstagningsnål skal afhentes umiddelbart efter løbet, hvilket sker i teltet med nummeruddeling overfor Hotel Fortunen frem til kl 14.30. 

Dette gælder for:

Jubilæumsnåle til 5, 10, 15, 20, 25, 30, 35, 40, 45 og 50-års jubilarer.

Tidstagningsnålen – til de 25 % hurtigste i hver aldersgruppe (tjek aldersgrupperne her og se tidligere års tider). 

Løber du en tid, som gør dig berettiget til tidstagningsnålen, så modtager du en sms, kort efter du er kommet i mål. Hvis du ikke har mobil med, vil alle tider være skrevet op ved teltet til nummeruddeling overfor Hotel Fortunen, hvor du kan tjekke, om du skal have en nål.

OBS: Igen i år sender vi ikke nålene ud med posten. 

Forplejning

Når du kommer i mål, vil der være en flaske vand og frugt sponsoreret af REMA1000. 

Væskedepoter

Ved Eremitageslottet, som passeres to gange, er der uddeling af saft (de orange bakker) og vand (de hvide bakker). I målområdet udleveres der vand i flasker, som er mulige at få genopfyldt. 

Affald og plastik

Eremitageløbet gør en stor indsat for at efterlade Dyrehaven i samme tilstand som før løbet, derfor har vi i år emballage med pant i målområdet. Alt affald indsamles og sorteres, og ALLE papkopper indleveres på affaldsorteringen mens pantflasker retuneres. 

Når du er kommet i mål

Når du har passeret målstregen, beder vi dig om at fortsætte videre frem, da der kommer mange løbere i mål. Du fortsætter ind i forplejningsområdet, hvor du vil blive givet frugt og vand. Derefter kan du ikke komme tilbage til målstregen, men kan stille dig sammen med publikum, hvis du vil heppe på venner eller familie. 

Omklædning

Du har mulighed for at klæde om i pavillontelte ved siden nummeruddelingen. Teltene skal kun bruges til omklædning, så dine ting må ikke efterlades i teltet.  

Trongårdsskolen tilbyder IKKE omklædning, bad- og toiletfaciliteter.  

Toiletter

Der er opstillet toiletter ved start- og målområdet til højre, når man kommer ind af porten ved Hotel Fortunen. 

Værdiopbevaring

Der er værdiopbevaring til venstre, når du går ind i Dyrehaven gennem porten ved Hotel Fortunen. Du kan få din mobil, nøgler og pung opbevaret. Kom i god tid da der vil forekomme kø. 
OBS: Vi har ikke mulighed for at opbevare din taske og andre større ting. Alt opbevaring foregår på eget ansvar. 

ELØBS MESSE hos Kaiser Sport & Ortopædi

Kaiser Sport & Ortopædi møder talstærkt op til messen ved dette års E-løb. De har gode tilbud med og standen fuld af produkter fra blandt andet Saucony, HOKA, Diadora og Craft.

Som et helt unikt messetilbud får du 25% rabat på alt fra KSO-standen.


AFHENTNING AF LØBSNUMMER – ELØBS MESSE
Efter d. 1 sep. kan startpakke og t-shirts KUN afhentes;

D. 6., 7. og 8. oktober i Lyngby
Kaiser Sport & Ortopædi i Lyngby / Klampenborgvej 237, 2800 Kongens Lyngby

Torsdag: 12-18
Fredag: 10-18
Lørdag: 10-16

Løbsnummer kan alternativt hentes fra kl 08:00 til 10:15 søndag den 9. oktober ved info-teltet ved Fortunporten / Ved Fortunen 33, 2800 Kongens Lyngby .

Her vil der være masser af gode tilbud fra bl.a. Craft, Saucony,  Diadora,  Hoka, Topo og Asics

 

 

Samaritter

Skulle uheldet være ude, kan Røde Kors’ samaritter kontaktes på: 40 712 112. 
Der er samaritter telt i start/målområdet med både sygeplejersker og læger, og der er placeret en ambulance ved Eremitageslottet. 

Pas på hinanden og skoven

Vis hensyn, giv plads og pas på hinanden, så alle får en rigtig god løbsoplevelse og en festdag. Der er sat håndsprit op i start-/målområdet. 
Undgå unødvendigt bagage og udstyr i start- og målområdet, og respekter anvisninger fra officials, hjemmeværn, løbsledelse og politi.